Fodmassage
Findes der noget mere selvforkælende end en massage? Det skulle da lige være en fodmassage. Og i vores ører rimer ’fodmassage’ i hvert fald på #feetpositivity. |
Så det er egentlig ikke fordi, vi tror, du mangler gode grunde til at få en fodmassage. Men nu får du lige fem af slagsen alligevel:
Fodmassage øger blodcirkulationen
De mange tryk, strøg og berøringer sætter gang i blodcirkulationen, og når den øges, næres muskelfibrene med ilt og næringsstoffer. Og dét er en god ting.
Fodmassage hjælper kroppen med at udskille affaldsstoffer
Den øgede blodcirkulation bidrager også til at udskille affaldsstoffer, som kan være ophobet i kroppen – og som kan være roden til, at man oplever smerter.
Fodmassage kan styrke bevægeligheden i fødderne
Udskillelse af affaldsstoffer kan også have en positiv indvirkning på vores bevægelighed – og der arbejdes i en massage ofte også med føddernes bevægelighed via nogle af de massageteknikker, der bruges.
Fodmassage løsner op – ikke blot i fødderne – men i hele kroppen
Der sidder en masse trykzoner under vores fødder, som har forbindelse til resten af kroppen. Tryk i bestemte zoner kan derfor hjælpe til at løsne op andre forskellige steder i kroppen også.
Fodmassage kan udløse lykkehormoner
En god fodmassage kan faktisk få kroppen til at udløse både serotonin, dopamin og oxytocin, som er hhv. lykke- og kærlighedshormoner. Det er den konstante berøring under en fodmassage, som kan aktivere de hormoner i vores krop, og som gør os mere afslappede, ubekymrede og glade.
Fodmassage kan virke helbredende
Udover at fodmassage er godt bare for at give dine fødder (og dig selv) lidt kærlighed, så er der faktisk også nogle scenarier, hvor det vil være særligt gavnligt for fødderne at få en massage, og hvor massagen endda kan medvirke til at afhjælpe problemer:
|
Vi har ikke meget negativt at sige om fodmassage – kun, at vi får den for sjældent. Vi stemmer for, at vi alle bliver bedre til at gøre det lidt oftere – for vores fælles mission om mere #feetpositivity i verden.