• Gratis levering ved køb over 499,-
  • Click & Collect (Afhent efter 1 time)
  • Gratis retur og ombytning i butik
Hvilke støvler skal du vælge?

Støvler der passer til dig og din krop

Når du vælger dine næste støvler, kan du med fordel gå efter nogen, der fremhæver dine fortrin.
Her er et par gode råd, du kan have i baghovedet.

Proportionerne skal passe

Er du høj og slank, kan du fint bære lange, tætsiddende støvler – og gerne på en fin, tynd hæl.
Er du middelhøj eller lav med rundere former, så vælg støvler med en robust hæl, så udtrykket bliver mere harmonisk.

Kraftige eller tynde ankler?

Vil du gerne flytte fokus fra dine ankler, skal du gå uden om støvler, der slutter lige der.
Vælg i stedet støvler med lidt længde, da fokus så naturligt flyttes op ad benet.

Smalle lægge

Er det svært for dig at fylde de lange, smalle støvler ud, så lad være.
Vælg i stedet et par af de mellemlange med fald-ned-effekt eller modeller som biker boots og western boots.
De slutter midt på læggen og får den til at syne bredere.

Brede lægge

Vælg enkle, langskaftede støvler og gerne med en hæl, der giver dig lidt ekstra længde.
Undgå detaljer på skaftet eller remme om anklen.

Korte ben

Skal dine ben syne længere, så undgå de helt korte støvler.
Undgå også detaljer, der går på tværs af benet som f.eks. mønster, remme, straps m.v.
Gå i stedet efter lange støvler og gerne med en lille hæl.

Store fødder

Danskerne bliver højere og højere, og vores fødder vokser med.
Synes du, at dine fødder ser store ud, kan du vælge sko og støvler med detaljer, der skærer henover foden.
En lille hæl får ligeledes din fod til at se mindre ud.