• 📦 Fri levering ved køb over 499 kr. Læs mere

  • 📍 Click & Collect - Afhent efter 1 time Læs mere

  • 💫 30 dages returret Læs mere

Artikel

Pleje af sko i lak, metallic og tekstil

Sko Pleje Lak

Rengøring af sko i lak og metallic

Sko i lak og metallic kræver stort set samme vedligeholdelse. Materialernes blanke og glatte overflade gør det nemt at fjerne støv og snavs, så skoene hurtigt får deres flotte finish tilbage.

Tør skoene af med en blød, fugtig klud efter behov. For ekstra pleje og glans kan du anvende en skocreme, der er egnet til lak eller metallic-materialer. 

Kort sagt

  • Aftør lak- og metallicsko med en fugtig klud
  • Brug skocreme for glans og pleje
  • Dæk mindre ridser med skocreme
  • Imprægnér tekstilsko før brug og løbende
  • Vask aldrig tekstilsko i vaskemaskine - brug i stedet et renseprodukt til tekstil 

Ridser i lakken...

Er skoene blevet ridset, kan forskellige typer skocreme hjælpe med at friske overfladen op og gøre ridserne mindre synlige. Du kan vælge både farveløs skocreme eller en variant med farve, afhængigt af skoenes materiale og nuance.

Imprægnér dine sko i tekstil

Imprægnering er både smuds- og vandafvisende, så det er en god idé at imprægnere tekstilsko - både før brug men også løbende - for at holde dem pæne i længere tid. Vask dem ikke i vaskemaskine, da du risikerer, at skoene går op i limningerne. Er skoene blevet snavset, kan du bruge et renseprodukt specielt til tekstilsko.