Ring til os på 62 26 40 98

Alle hverdage kl. 9.00 - 14.00

Babyfødder er forskellige

Babyer er forskellige, og det er deres fødder også. Nogle har fra naturens hånd en smal fod, mens andre har brede, lige som der også kan være stor forskel på højde af svang og vrist. Det er helt naturligt, og så længe barnet går i ordentligt fodtøj, volder det sjældent problemer ...

KORT SAGT
KORT SAGT

Børnefødder er forskellige og kræver derfor forskelligt fodtøj. For at sikre dig, at skoene sidder ordentligt på barnets fod, er det bedst at få hjælp i en skobutik med uddannet personale. Gør du det selv, skal du være opmærksom på følgende:

  • Der skal kunne være plads til en lillefinger mellem pløs og fodryg.
  • Skoen skal sidde fast på foden, være fleksibel, have justerbar lukning og fast hælkappe.
  • Skoen skal have en ordentlig pasform og den rigtige størrelse.
Sanne Kofod

Fysioterapeut

Sko der passer til foden

Som forælder spekulerer man ofte på, hvad ens børn har arvet af fysiske fordele og skavanker. I den pulje af små og store bekymringer kan der også ligge tanker omkring barnets fødder. Hvis man selv er platfodet, hulfodet, har brede eller smalle fødder, kan man hurtigt få den tanke, at ens barn kommer til at døje med samme udfordringer. Heldigvis er der sjældent grund til bekymring, forklarer fysioterapeut Sanne Kofod.

Børn bliver stort set aldrig født med fodproblemer. Deres fødder er forskellige, men så længe de går i ordentlige sko, der passer til deres fødder, så burde det ikke volde problemer.



Høj og lav vrist

Hver barnefod har altså sine egne karakteristika, som stiller forskellige krav til fodt��jet. Har barnet for eksempel en fod med høj vrist eller en bred fod, skal man typisk sikre sig, at der er nok plads til barnets fod. Har barnet omvendt en smal fod eller lav vrist, skal man være opmærksom på, at skoene ikke sidder for løst. Det kan resultere i, at foden skrider i skoen, at tæerne støder mod snuden, eller at tæerne bruger en masse kræfter på at holde skoen fast på foden.

Nogle forældre kan være bekymrede for, at deres børn bliver platfodede. Mange børnefødder har nemlig stort set ingen svangbue. Dog skal man som udgangspunkt ikke købe sko med decideret svangstøtte til børn, pointerer Sanne Kofod.

- Alle børnefødder ser ’platfodede’ ud. Det er helt naturligt og skyldes, at børn bliver født med en fedtpude ved svangen, og at muskler og sener ikke er færdigudviklede endnu. I langt de fleste tilfælde udvikler børns fødder helt selv en sund og stærk svang – hvis de får ro til det. Hvis man giver dem sko med svangstøtte, kan det forstyrre den udvikling. I nogle børnesko er skoene lavet, så de følger fodsålens naturlige form. Det er ikke det samme som svangstøtte og er helt ok for barnets fødder. 

Barnets svang er først færdigudviklet, når barnet er omkring 7 år. Så først da kan man få et reelt billede af, om barnet er platfodet. Er man alligevel bekymret for, om ens barn har særlige fodproblemer, råder Sanne Kofod til, at man opsøger en ergo- eller fysioterapeut med viden om børnefødder og –sko.



Sko skal helst prøves på

Det kan være svært som forælder at vurdere, hvilke sko der passer til ens barns fødder, og køber man skoene på nettet, bliver det ikke mindre svært. Derfor råder Sanne Kofod til, at man tager ned i en skobutik og prøver skoene på. Helst et sted, hvor personalet er uddannet i børnesko og -fødder.

- Det er helt klart bedst, at man prøver skoene på fødderne, før man køber dem, og får hjælp til at vurdere, om de sidder godt på foden. Børn siger sjældent selv til, når skoene klemmer eller irriterer, og hvis skoene ikke sidder ordentligt på foden, kan det på sigt få konsekvenser – ikke bare for deres fødder, men også for deres knæ, hofter og ryg.

Sanne Kofod opfordrer desuden til, at man opsøger en ergo- eller fysioterapeut, hvis man har mistanke om, at ens barn har særlige problemer med fødderne.

Hvis du selv vil finde de rigtige sko til dit barn ...

Det er helt klart bedst, at man prøver skoene på fødderne, før man køber dem, og får hjælp til at vurdere, om de sidder godt på foden. Børn siger sjældent selv til, når skoene klemmer eller irriterer, og hvis skoene ikke sidder ordentligt på foden, kan det på sigt få konsekvenser – ikke bare for deres fødder, men også for deres knæ, hofter og ryg:

  1. Tjek om der er plads nok til foden i højde og bredde ved at stikke lillefingeren ned under pløsen øverst på skoen. Der skal være plads til fingeren mellem pløs og fodryg – men heller ikke mere end det.
  2. Tjek at skoen sidder fast på foden, er fleksibel og samtidig har justerbar lukning og fast hælkappe. Derudover skal den også leve op til kriterierne for "god pasform".
  3. Tjek at skoen har den rigtige størrelse med voksetillæg på 1-1,5 cm afhængigt af skostørrelse og -type.

Fandt du artiklen interessant?

Tilmeld dig Skoringen Børneunivers og få masser af viden, inspiration og gode råd lige ned i din indbakke.




Læs også:



Skokompagniet Smba | CVR-nr: 19536203 | Grenåvej 637 | 8541 Skødstrup | Tlf. +45 6226 4000 | kundeservice@skoringen.dk