Næsten lige så gode som bare fødder |
SKOfus er et godt valg, når eventyrlystne børn, skal udforske hemmelige stier, bygge huler og spise madpakker under åben himmel. Vi udvikler SKOfus børnesko med hjertet, og arbejder hele tiden på at forbedre design og kvalitet, så dit barn har de bedste betingelser for et herligt udeliv – og fri bevægelighed.
Til hver sæson har vi fokus på materialer og tekonologi, der giver dit barns fødder de bedste betingelser, pasform og fleksibilitet. Skofus fremstilles hovedsageligt af naturlige materialer, der giver fødderne mulighed for at ånde. Så det næsten føles som bare tæer.
|
Sådan er SKOfus sko opbygget |
Dæksål og for giver foden mulighed for at ånde. Selv en lille barnefod afgiver meget varme og fugt i løbet af en dag. Derfor sørger SKOfus altid for at foden er omgivet af et åndbart materiale, f.eks. skind, så fugten slipper ud og holder foden frisk.
Individuel lukning. Skoens lukning skal tilpasse sig dit barns fod, så den støtter uden at stramme. Snørebånd er optimalt, men en velcrolukning er også fleksibel, ligesom sandaler med remme kan reguleres efter fodens størrelse.
Overdelen slipper fugten ud. På SKOfus sko er overdelen ofte i skind. Det er elastisk, holdbart og svedabsorberende på én gang. Andre materialer er selvfølgelig også i orden, så længe de er åndbare.
Hælkappen holder foden fast. En fast og tætsluttende hælkappe støtter foden under gang. Og samtidig beskyttes den sårbare akillessene.
Bred skosnude giver plads til tæerne. Skosnuden på SKOfus er høj og bred, så skoen passer til den buttede barnefod. Det helt afgørende er, at der er plads til at bevæge tæerne.
Sålen giver optimalt fodfæste. SKOfus såler er slidstærke og lette og er fremstillet i et fleksibelt og smidigt materiale. Derfor kan dit barn bøje fødderne og stå fast uden risiko for at glide.
|
Fem gode råd, når du køber børnesko |
Skoen skal være ca. 1,5 cm længere end foden
Skoen skal være fast og støttende hælkappe
Skoen skal have en bøjelig og skridfast sål
Skoen skal have snøre eller velcro over vristen
Skoen skal have en fodformet facon
|
SKOfus testes |
Samtlige SKOfus sko testes på et af Europas førende testinstitutter, Satra Technology Centre. Og testene viser, at SKOfus sko næsten er umulige at slide op. Testinstituttet har bøjet, bevæget og slidt skoene i timevis – langt mere end den vildeste legeplads kan.
Skoene bliver også testet på de rigtige eksperter: Børn i børnehave – og vi lytter til vurderingen fra børn og forældre.
Vi samler på viden – både gennem tests og erfaringer og bruger den naturligvis, når vi konstant videreudvikler SKOfus. Vores store viden om pasform, støtte, slidstyrke og materialer sikrer dit barn en sko af høj kvalitet.
Skulle du mod forventning have fået en anden oplevelse med SKOfus sko eller støvler, hører vi gerne fra dig. Kig forbi nærmeste SKORINGEN.
|
SKOfustex |
SKOfustexstøvler er 100 % vandtætte. Støvlerne er testet i timevis i vand - uden at have taget vand ind. Texmembranen tillader samtidig huden at ånde, selvom støvlen er vandtæt. For at fødderne har det optimalt, er det vigtigt af strømperne er i en blanding af uld eller bomuld blandet med et syntetisk materiale. Ellers opsuger strømpen sved så fødderne alligevel bliver våde.
Hvordan tørrer man SKOfustex?
Den bedste måde at tørre SKOfustex er i stuetemperatur. Hvis de tørrer på radiatorer og i varmeskabe tørrer de for hurtigt, og det kan udtørre skindet. Hvis støvlerne alligevel tørres i høj varme, kræver det en god pleje, for at skindet ikke bliver tørt og stift.
Støvlerne skal også imprægneres grundigt både inden og mens de er i brug. Den ekstra beskyttelse mod fugt er med til at holde fødderne varme. Og så er det også lettere at rengøre en imprægneret støvle. |