Udover rækken af professionelle skopleje produkter, som du finder i Skoringen findes der en række anderledes og særdeles effektive husråd, som hjælper dig med at holde dit fodtøj pænt.
Irriterende klistermærker
Lim/klistermærker efter f.eks. pris eller mærker ser grimt ud på skoene, men fjernes effektivt med almindelig imprægnering eller sprit.
Krøllet skind
Har dine skindsko eller -støvler fået en uønsket fold, kan du glatte skindet ved at gnide folden med bagsiden af en ske. Plej efterfølgende med din sædvanlige skocreme.
Irriterende rynker
Du holder dine lange støvler pæne og rynkefrie ved at fylde skaftet ud med f.eks. en sammenrullet avis eller en skafteholder.
Saltrande på fodtøjet fjerner du med lunkent mælk.
Saltrande
Saltrande på fodtøjet fjerner du med lunkent mælk. Gnid forsigtigt på saltranden med mælken og tør til sidst af med rent vand og plej på sædvanlig vis.
Ridser i lakken
Trænger dine fine lakstiletter til en opfriskning, kan du finde en neglelak, der matcher farven og ”lappe” ridserne.
Flossede hæle
Er skindet eller materialet på dine skohæle flosset, kan du glatte det med bagsiden af en ske. Lim derefter med en speciel lim til læder/gummi.
Kedeligt ruskind
Er dine ruskindsko eller -støvler blevet grå og kedelige at se på, frisker du dem nemt op med et dampbad! Kog vand og tag kasserollen af varmen. Hold derefter skoen henover, dog ikke for tæt, og lad ruskindet blive fugtigt. Børst derefter ruskindet forsigtigt med en helt ren børste. Stil herefter fodtøjet til tørre.
|