Barnetsfod

Fødderne har væsentlig betydning for udviklingen af barnets krop og balance. En fod består af 26 knogler. Bagerst sidder hælbenet, rullebenet og forfodsknoglerne, som bærer den største del af kropsvægten. Forrest sidder tåknoglerne og mellemfodsknoglerne, der bærer en 1/3 af kroppens vægt.  Tværs over foden og på fodens inderside danner ledbånd og muskler to fodbuer. Det er dem, der er vigtige for fodens bæreevne og affjedring. Når alle tæerne sidder som en fin vifte med mellemrum mellem tæerne, og når storetåen peger lige frem, fungerer musklerne som de skal.

Hvis de fine muskler og ledbånd i foden bliver svækket, kan knoglerne risikere at glide fra hinanden. Det kan blive smertefuldt, og gøre at foden belastes forkert. Og pludselig er der startet en ond cirkel, der kan belaste resten af kroppen.

De 26 knogler i foden består næsten udelukkende af brusk, så barnet får ikke ondt, hvis skoen trykker. Knoglerne former sig i stedet efter skoen, så skostørrelsen skal kontrolleres ofte.

Selvom alle fødder er opbygget ens, er der stor forskel på formen. Nogle har smalle fødder, andre har brede. Nogle har høj vrist og andre har lav. Det stiller krav til sko og støvler.

Små tæer fungerer på mange måder som en ekstra hånd for det lille barn. Fødderne bliver brugt til at gribe med og sanse verden. Samtidig er de meget følsomme for berøring, og krøller sig sammen, når der skal strømper og sko på. Det er først når børnene blive ældre, at de bevidst kan rette tæerne ude.

Det kan være svært at få sko på sådan et sæt krøllede tæer. Derfor er det en god idé, at åbne skoen så meget som muligt og nærmest lægge foden ned i skoen. Når barnet står og går retter tæerne sig ud igen.

Barnets fod er ikke skabt til at have sko på. Derfor lærer barnet ikke hurtigere at gå, fordi det får sko på. Når barnet tager sine første skridt bruger det hele foden til at holde balancen og tæerne til at gribe med. Derfor lærer barnet lettest at gå uden sko.

Muskulaturen i fødderne skal have mulighed for at udvikle sig rigtigt. Så giv barnet lov til at gå så meget som muligt i strømper og bare tæer.

Sæt barnets fod på et stykke pap eller papir og tegn rundt om foden. Klip skabelonen ud og tag den med, når du skal købe sko til barnet. Nye sko skal være ca. 1,5 cm længere end foden. Tegn en ny skabelon hver anden måned – så er du sikker på, at str. passer. Det allerbedste er dog, at barnet er med i butikken, når I skal købe skoene.

Husk at skoen ikke måler det samme udvendigt og indvendigt. Der kan være syninger og for i skoen, som tager plads, så det er ikke en god idé, kun at sætte sålen mod barnets fod.

Indtil barnet mister den lille fedtpude, der gør fodsålen flad, er det ikke nødvendigt med svangstøtte i skoen. En lille svangstøtte kan dog være med til at løfte foden lidt i skoen, så tæerne hjælpes til at sprede sig helt ud i skoen.

Barnet skal ikke have høj svangstøtte, før det selv har udviklet svangen i 2-3 års alderen.

Skoen skal – svangstøtte eller ej – være opbygget så fodens muskler kan fungere optimalt. Derfor er fodformede sko bedst. Skoen skal have lige inderside, så storetåen ikke presses, og der skal være fast støtte i hælen. Sålen skal være bøjelig, så musklerne kan arbejde uden at blive belastede.

Så længe, det er varmt nok til det, har den lille fod det allerbedst uden sko på. Så kan tæerne gribe og arbejde, når barnet går og udvikler sin balance. Foden tvinges til at bruge og udvikle sine muskler. Det giver på sigt en stærk fod, og kan modvirke at barnet bliver platfodet eller får en skæv achillesene.

Hælkappen er den del af skoen, der giver foden bedst støtte. Den sikrer at foden holdes på plads og beskytter achillesenen. Samtidig skal skosnuden være bred nok til at tæerne ikke klemmes.

Meget åbne sko er uegnede til børn under 3 år. Det kan f.eks. være klipklappere og meget åbne sandaler. Helt små børn kan ikke styre fødderne i helt åbne sko, og foden er derfor ubeskyttet.

Både dig og dit barn kan styrke motorikken med en leg, hvor I skal samle blyanter og småting op med tæerne. I kan også lege, at I skal se, hvem der først kan krølle et stykke papir med tæerne. Det er en rigtig god øvelse, der forebygger fodlidelser, giver en sund balance og en god holdning.

Fodgymnastik

1. 1. Bøj/knyt tæerne ind under foden. Hold bevægelsen 5-10 sekunder og slap af. Gentag flere gange, mens du/I skifter mellem højre og venstre fod.
2. 2. Spred tæerne alt hvad du/I kan. Hold bevægelsen 5-10 sekunder og slap af. Gentag flere gange, mens du/I skifter mellem højre og venstre fod.
3. 3. Gå en tur. Mens du/I går, går du/I skiftevis på tæerne, hælene, på yder- og indersiden af fødderne.
4. 4. Slå let foden i gulvet, skiftevis med hæl- og tåbevægelser. Bevæg herefter anklerne i cirkler med og mod urets retning.
5. 5. Massér fødderne med en tennisbold ved at lade fødderne rulle henover bolden.
6. 6. Støt hinanden mens I balancerer på en større bold.
7. 7. Saml ting op med tæerne – børnenes legetøj, kuglepenne, bolde etc. Lav aftaler om, at det er forbudt at bruge hænderne f.eks. når I rydder op.

8. Spil bold med fødderne – kast/skub bolden til din ”medspiller” med fødderne og fang den igen på samme måde.

Der er stor forskel på fødder, og de udvikler sig individuelt fra barn til barn. Nogle børn har brede fødder, andre har smalle. Men der er selvfølgelig også børn, der har særlige behov. Som enten har meget brede fødder eller meget høje ankler. Tæerne kan have anderledes længde eller være vokset sammen. Hvis det ikke er muligt at finde sko og støvler, der passer dit barn i butikkerne, kan du opsøge en ortopædskomager, der kan fremstille fodtøj til krævende fødder.